Den lille borgerkrig

Den tyske modterror og modstandsbevægelsens aktiviteter kom i de sidste 10 måneder af besættelsen ind i en skæbnesvanger dynamik. Volden blev optrappet med stadigt hårdere gengældelser, hvad der også fremgår af den voldsomme stigning i stikkerlikvideringerne. 

Nogle historikere har talt om en lille borgerkrig mellem modstandsbevægelsen og danskerne i de bevæbnede nazistiske korps som Schalburgkorpset og HIPO-korpset. Den tyske hær var som sådan ikke indblandet. Det var i stedet en kamp danskere mod danskere.

Denne voldsspiral er ikke usædvanlig i krige, men den forekom som en meget voldsom omvæltning i forhold til det fredelige besatte land i 1940-41.

Skyderier på åben gade især om natten, men også tit ved højlys dag, var ikke længere et særsyn. Natten blev præget af brag fra sabotager mod tyske interesser eller af mod-sabotager fra nazistisk side. 

VOLDEN TRAPPES OP. Mange boghandlere landet over. Hagerups boghandel i Fiolstræde i København havde arrangeret mindeudstillinger for Kaj Munk, der blev dræbt den 4. januar 1944. Natten mellem den 15. og 16. januar sprængte tyskerne eller deres håndlangere, medlemmer af Shalburgkorpset, den gamle bygning. © Scanpix

Der er ingen tvivl om, at mange danskere fandt denne optrapning skræmmende og ønskede, at den måtte holde op, ved at begge parter lagde våbnene, men der var også mange, der bifaldt, at der blev kæmpet mod besættelsesmagten og dens danske hjælpere.

Voldsoptrapningen radikaliserede brede dele af folkestemningen. Da Danmarks Frihedsråd i efteråret 1943 havde udgivet programpjecen ”Når Danmark atter er frit”, havde man udtrykkeligt afstået fra at kræve dødsstraf ved et retsopgør efter krigen. Men i løbet af 1944 og 1945 lød det hyppigere og hyppigere i den illegale presse, at man på ingen måde kunne komme uden om dødsstraf for visse personer, for eksempel angivere og mordere.