Kriminalitet og begyndende opløsning

Fra efteråret 1944 og frem til befrielsen i maj 1945 bevægede det danske samfund sig, særlig i de større byer, i stigende grad mod regulær opløsning. Med politiets opløsning steg kriminaliteten voldsomt, og med de tiltagende kampe mellem de væbnede danske korps i tysk tjeneste og modstandsbevægelsen, den lille borgerkrig, blev skyderi i gaderne tilnærmelsesvis hverdagsbegivenheder i visse byer. 

Den civile togtrafik gik næsten i stå på grund af sabotage mod jernbanenettet. Det efterhånden sønderbombede Tyskland havde svært ved at levere de råvarer, som tidligere havde holdt den danske industri i gang, så beskæftigelsen og store dele af forbruget i Danmark blev ramt hårdt. 

TOG KØRT GALT. Jernbanesabotagen var især i krigens sidste år rettet mod de tyske troppetransporter fra Norge til frontafsnittene nede i Kontinentaleuropa. Formålet var at forsinke disse transporter, så den tyske krigsindsats blev skadet. En dansk historiker undersøgte i 1970’erne effekten af denne sabotage og nåede frem til, at den ikke havde den store virkning. Men den skadede derimod i høj grad den civile togtrafik, der næsten var helt brudt sammen i krigens sidste måneder. © Scanpix

Trods tendensen til opløsning var Danmark dog fortsat at sammenligne med et ordnet samfund, hvis man sammenlignede med det øvrige besatte Europa. Ikke mindst på landet, hvor de voldsomme forandringer ligesom i de foregående år ikke havde den store indflydelse.