Frihedsrådet dannes

I september 1943 dannede flere modstandsorganisationer i sammenslutning det såkaldte ”Danmarks Frihedsråd”. Initiativtagerne var socialdemokraten Frode Jakobsen, der var leder af det illegale netværk Ringen, og kommunisten Mogens Fog leder af organisationen Frit Danmark, der udgav tidens største illegale blad af samme navn. Formålet med dannelsen af Frihedsrådet var at koordinere modstandsaktiviteterne og at sikre, at modstandsbevægelsens forskellige dele altid talte med én stemme over for befolkningen i afgørende spørgsmål. 

Et vigtigt mål for Frihedsrådets arbejde var endvidere at få Danmark anerkendt som allieret af USA, England og Sovjetunionen. Danmarks Kommunistiske Parti og det højrenationale parti Dansk Samling fik også selvstændige repræsentanter i rådet. 

Det samme gjorde de modstandskredse, der arbejdede uden for landet – i f.eks. Storbritannien, Sverige og USA. Disse kunne naturligvis ikke deltage i Rådets stærkt hemmeligholdte møder i Danmark, men man stod i kontakt med dem via hemmelige brevvekslinger, der foregik med illegale kurerer.

Frihedsrådet markerede sin dannelse med udgivelsen af pjecen ”Når Danmark atter er frit”. Her krævede rådet, at der efter krigen skulle være et retsopgør mod de personer, der havde gået fjendens ærinde, samt at demokratiet skulle genindføres. 

Det hed i pjecen, at der kun skulle være retsforfølgelse af politikere, hvis disse direkte havde overtrådt loven. De andre måtte vælgerne selv fælde dom over i stemmeboksen, når der næste gang skulle holdes valg i et frit Danmark. 

DANMARKS FRIHEDSRÅDS PJECE. Frihedsrådets pjece Naar Danmark atter er frit udgivet i november 1943. © Nationalmuseet

Frihedsrådet vandt i løbet af 1944 en betydelig grad af autoritet over for befolkningen, særlig i byerne. Mange lyttede til, hvad rådet sagde i den illegale presse. Det skyldtes, at politikernes og regeringens opgivelse af den politiske scene i august 1943 skabte et tomrum for politisk ledelse. 

Dette tomrum evnede rådet i nogen grad at udfylde, hvad der er ganske bemærkelsesværdigt, for rådet havde nogle meget svære omstændigheder imod sig. Af hensyn til deres egen sikkerhed var medlemmerne naturligvis tvunget til at optræde anonymt. 

Det gjorde det relativt sværere for befolkningen at nære tillid til rådet – for hvem var disse mennesker? Kunne man stole på, at de agerede ansvarligt? Det var også et betydeligt handicap, at rådet ikke havde adgang til radioen og dagspressen. De havde kun den illegale presse, løbesedler og pjecer som talerør. 

DANMARKS FRIHEDSRÅD. I denne ejendom på Nørrebrogade i København holdt Danmarks Frihedsråd sit første møde i september 1943. © Nationalmuseet
Når rådet i løbet af 1944 trods disse handicap til en vis grad opnåede status som en slags illegal regering, siger det noget om, at holdningerne til modstand var ændret i positiv retning siden 1942. Flere ønskede at byde besættelsesmagten trods. Flere ønskede at give et bidrag til den allierede kamp, som man på dette tidspunkt af krigen vidste ville besejre Tyskland til sidst. 

Og måske vigtigst: Der var efter august 1943 ikke længere en legal regering, der bestandigt opfordrede til at afstå fra at gøre modstand med henvisning til de katastrofale følger, det kunne få.