Billedanalyse i historiefaget

Det ligger lige foran dig, et par klik herfra er der adgang til oceaner af billedmateriale, som kan anvendes i historiefaget og hjælpe dig til at huske enkeltbegivenheder og personer, konflikter, krige og historiske sammenhænge. Billeder er historisk kildemateriale, der kan anvendes i analysen af et givent historisk emne. Du kan herigennem visuelt præsentere både den lille og den store historie. Alle billeder efterlader sig nemlig historiske spor.