Danmark fra helstat til nationalstat

ca. 1814-1870


Overblik

  • Med tabet af Norge er helstaten kraftigt reduceret
  • Romantikken præger perioden
  • Dansk kultur og videnskab kommer ind i en “guldalder”
  • Liberalismen og nationalismen vinder frem
  • Der oprettes fire stænderforsamlinger for Danmark og hertugdømmerne
  • De nationalliberale træder frem som politisk faktor
  • Bønderne begynder at markere sig politisk
  • Enevælden afskaffes med Grundloven i 1849, og Danmark bliver et konstitutionelt monarki
  • Gennem to slesvigske krige søger Danmark forgæves at fastholde Slesvig
  • Landbruget har gode vilkår i næsten hele perioden

Tidslinje

1814:

Almueskoleloven

1818:

Nationalbanken oprettes

1834:

Valg til de fire stænderforsamlinger

1841:

Valg til sogneforstanderskaber

1844:

Rigets første jernbane mellem Kiel og Altona

1845:

Bondecirkulæret

1846:

Bondevennernes Selskab oprettes

1847:

Første danske jernbane København-Roskilde

1848:

Kongen erklærer sig som konstitutionel monark

1848-50:

1. Slesvigske Krig, Treårskrigen

1849:

Junigrundloven

1857:

Næringsfrihedsloven. Øresundstolden forsvinder

1863:

Novemberforfatningen for Danmark og Slesvig

1864:

2. Slesvigske Krig og nederlaget ved Dybbøl

1866:

Den reviderede grundlov